Kære forældre
Så er det igen tid til at tilmelde sig vores træningslejr i påsken. Som altid håber vi på mange tilmeldinger, så vi kan styrke både fællesskabet og svømmeudviklingen for vores svømmere.
Tidsplanen for lejren finder I her:
tidsplan påsken.html
Yderligere information om træningslejren findes her:
Info-pakkeliste.html
For at træningslejren kan gennemføres, har vi – som altid – brug for hjælp fra jer forældre.
Vi søger forældre, der kan hjælpe med forberedelse af maden til alle tre daglige måltider.
Der skal desuden afsættes tid efter hvert måltid til oprydning. Forældre, der hjælper med et måltid, er naturligvis meget velkomne til at spise med.
Derudover har vi brug for en eller flere forældre, som i samarbejde med trænerteamet vil stå for at udarbejde en madplan samt løbende indkøb i Rema 1000.
Der er indlagt 150 kr. i tilskud fra indtægtsgivende begivenheder via sponsorudvalget.
Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte jeres ansvarlige træner.