§ 1 Navn, hjemsted og formål

Foreningens navn er Næstved Svømmeklub, Hjemstedet er Næstved Kommune.

Foreningens formål er at tilbyde svømmeundervisning, motionssvømning og konkurrencesvømning samt andre vandidrætter, som af bestyrelsen findes relevante.

 

§ 2 Bestyrelse

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand, næstformand, kasserer, sekretær, 1 – 3 medlemmer og 1-2 suppleanter.

Ved stemmelighed, er formandens stemme afgørende.

 

§ 3 Tegningsret

Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden, eller i dennes fravær, kasserer og mindst ét yderligere bestyrelsesmedlem i forening som er over 18 år. Ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. Foreningen er forpligtet til at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring.

 

§ 4 Generalforsamlinger

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. 

Stemmeret på generalforsamlingen har kun aktive og passive medlemmer, der er fyldt 16 år og som ikke er i kontingentrestance. Ved et eller flere børn under 16 år opnår husstanden/værgen én stemme per barn.

 

Stemmeberettigede der er fyldt 16 år, kan vælges til bestyrelsen, dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år. Valgbare, der ikke er til stede på generalforsamlingen, kan kun vælges, hvis de har givet skriftligt tilsagn.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar og der indkaldes med mindst 4 ugers varsel, dog maks. 6 uger før, på mindst en af følgende måder:

Personlig henvendelse Pr. e-mail
Annoncering i lokal ugeavis
Forsiden på foreningens hjemmeside

Indkaldelsen skal indeholde dagsorden.
Generalforsamlingens dagsorden er:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Revideret regnskab

4. Indkomne forslag

5. Valg: Valgformand (kun i lige år)

Valg af kasserer (kun i ulige år)

Valg af bestyrelsesmedlemmer (3 i lige år, 2 i ulige år)

Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.

Valg af revisor.

Valg af revisor suppleant.

Eventuelt

Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen med valg af sekretær og næstformand.

Formand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode af 2 år.

Kandidater til formandsposten og kasserer skal melde deres kandidatur senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag vedtages ved almindeligt flertal.

Indkommende forslag, regnskab, samt kandidater til formand og kasserer posten skal lægges op på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet eller når mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer kræver det med angivelse af begrundelse for afholdelsen. Indkaldelse, valg og afstemning mv. følger de samme regler som ved ordinære generalforsamlinger.

 

§ 5 Vedtægtsændringer

Kan kun behandles på den ordinære generalforsamling. Vedtægtsændringer kan på generalforsamlingen vedtages ved kvalificeret flertal. (2/3 af de tilstedeværende stemmer)

 

§ 6 Kontingent

Bestyrelsen fastsætter kontingent og eventuelt indmeldelsesgebyr. Bestyrelsen kan fritage medlemmer helt eller delvist for kontingent.

Kontingentet betales ved indmelding i foreningen eller tilmelding af hold.

 

§ 7 Regnskab

Kassereren fører medlemskartotek og et specificeret regnskab over indtægter og udgifter. Regnskabet følger kalenderåret.

Det reviderede regnskab aflægges på den ordinære generalforsamling.

 

§8 Medlemsindmeldelse

Ved indmeldelsen skal opgives nødvendige data. Ved ændring skal medlemmet selv ændre sine data.

Under særlige omstændigheder kan foreningens bestyrelse nægte optagelse af en person.
 Nægtede personer kan anke afgørelsen, og har mulighed for at forelægge sig sag på næstkommende generalforsamling, hvor afgørelsen vil blive afgjort ved afstemning.

 

§ 9 Medlemsudmeldelse og udelukkelse

Udviser et medlem en opførsel, der gør vedkommende uværdig til fortsat medlemskab, kan foreningens bestyrelse med mindst 2/3 flertal ekskludere den pågældende fra foreningen. 
Bestyrelsen kan med 2/3 flertal idømme karantæne i op til et år.

 

§ 10 Fonde

Foreningen kan oprette fonde til særlige formål. Disse fonde administreres af det oprettende organ, som aflægger revideret regnskab på den ordinære generalforsamling.

 

§ 11 Opløsning

Foreningen kan kun opløses efter vedtagelse på to hinanden følgende generalforsamlinger med højest tre ugers mellemrum, når mindst ¾ af de fremmødte medlemmer stemmer for ophøret.

Ved foreningens ophør tilfalder foreningens aktiver, formue og materialer et almennyttigt formål i lokalsamfundet.

Download vedtægter her


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram