Kære forældre på Delfin, Kidz, Børn og Årgang
Vi har fået mulighed for at hjælpe til på Næstved Street Food Festival og samtidig samle penge ind til aktiviteter i Næstved Svømmeklub.
Festivalen er kendt for sin hyggelige atmosfære, gode mad og masser af liv, og vi håber, at mange af jer har lyst til at være med til en hyggelig dag sammen med andre forældre fra klubben.
Vi skal hjælpe med følgende opgaver:
Nedtagning
Nedtagning af festivalpladsen, herunder borde- og bænkesæt, byggehegn, telte, sofaer, barer, dekorationer m.m.
Kun for personer over 18 år.
Oprydning
Holde pladsen pæn og indbydende ved blandt andet at tømme skraldespande, vande blomster, fylde papir og sæbe på toiletterne samt hjælpe med opfyldning i barerne.
Fra 16 år.
Pantbod
Modtagelse af pantkrus og glas samt tilbagebetaling af pant til gæsterne.
Fra 15 år.
Forplejning
Som frivillig får du madbilletter til en værdi af 100 kr., som kan bruges ved festivalens madboder. Derudover vil der være vand, sodavand og kaffe til rådighed under vagten.
Praktisk information
Der må ikke indtages alkohol under vagten, men efter endt vagt kvitterer festivalen gerne med en genstand.
Vi håber, at så mange forældre som muligt har lyst til at være med. Det bliver en hyggelig søndag i godt selskab med forældre fra klubbens forskellige hold – samtidig med at vi støtter svømmeklubben.