Kære svømmere og forældre,
Igen i år skal vi i Næstved Svømmeklub afholde sponsorsvøm, som er den vigtigste begivenhed på året, med hensyn til indtægter til svømmere og klubben.
Indtægterne ved sponsorsvøm er essentiel for at vi i Næstved Svømmeklub kan drive en konkurrenceafdeling med trænere, stævner, tilskud til træningslejr mv.
Det giver også den enkelte svømmer mulighed for at minimere egenbetaling, ved at en del af indtægterne er øremærket svømmeren som indgår sponsoraftalen med den enkelte sponsor.
Der er derfor vigtigt, at vi alle løfter i flok og at alle svømmere gør alt, hvad de kan for at indsamle så mange sponsorater som muligt.
Sponsorsvøm afholdes lørdag den 1. marts kl. 10-15 i Næstved Svømmehal.
I år vil der være en præmie (tilskud til et socialt arrangement) til det hold, der samlet svømmer flest penge ind pr. svømmer. Til holdet med næst flest penge pr svømmer, vil der i år også være en præmie.
I det vedhæftede skriv vedrørende sponsorsvøm, vil I kunne finde flere praktiske informationer omkring sponsorsvøm, og argumenter overfor sponsorerne.
Vi håber at alle vil være lige så engageret som de sidste år, hvor vi samlet har fået rigtige flotte resultater.